Quattrovini.dk

QUATTROVINI

E-mail:salg@quattrovini.dk

 

IMPORT AF VINE FRA SYDAFRIKA

 

 

Quattrovini importerer vine fra mindre, udvalgte spændende sydafrikansk vinproducenter. Vi importerer for tiden dog alene vine fra den af familien McNaught drevne vingård STONY BROOK,

og vi har medio april 2016 atter fået et parti vin hjem. Vinene fra STONY BROOK, som vi begyndte at importere i 2007, holder fortsat et højt niveau også efter, at sønnen Craig har overtaget ansvaret for vinproduktionen efter faderen Nigel.

 

Vi har denne gang atter taget deres to store røde vine hjem; Ghost Gum 2012 og The Max 2012. Ghost Gum 2012 er en stor enkeltmarks Cabernet Sauvignon tilsat et pift Petit Verdot (5%). En dejlig og kompleks vin med masser af finesse og lagringspotentiale. The Max 2012 er en Bordeaux blend; en blanding af 59% Cab og 21% Merlot tilsat lidt Petit Verdot, Cabernet Franc og Malbeck. En kraftig sag med masser af moden frugt.

 

Vi har denne gang endvidere hjemtaget deres kraftige og fyldige Syrah 2012, som var meget tæt på at få topkarakter hos Platter, og deres let drikkelige Camissa i årgang 2015, der er en velafbalanceret vin med bløde tanniner og masser af varme bær.

 

Af hvide vine har vi i år alene hjemtaget deres "J" 2015. The "J" er en spændende blanding af Voigner, Sauvignon Blanc, Chardonnay og 8% Semillon. Stor krop med en passende kombination af sødme og syre, der gør den meget velegnet til krydret og asiatisk mad.

 

Vi har denne gang også taget et mindre parti hjem af deres dejlige sparkling Cap Classique i den nye og spændende årgang 2009; en blanding Pinot Noir og Chardonnay. En ren, frisk vin med strejf af citrus og nødder. En vin til de helt specielle begivenheder.

 

Endelig er det lykkedes at få fat i et mindre parti afderes søde vin VonA i årgang 2012. Den er fremstillet alene på Voignier - fyldig, ædel sødme med nuancer af fersken, abrikos og melon.

 

Dragør den 5.5.2016.

 

 

 

QUATTROVINI TVÆRVEJ 3A 2791 DRAGØR DANMARK